Hellenic France Polsk Russian Italy Slovak Español Belarus

Esti Dutch English Deutch Dansk Soumi Norska Svenska
 














Salem, en forstad til Stockholm, den 9. december 2000. Det var lige efter midnat, da en multietniske bande på ca. 15 individer omringede en svensk dreng ved et busstopsted på Säbytorgsvägen. Drengen, en lille og spinkel ung mand, venter på bussen på vej hjem fra en fest.
-Fucking racist! Banden råber da de når helt hen til ham. En svensk pige med lang lyst hår råber af ham med udenlandsk accent.
-Fucking racist! Tør du blive? Er du bange?

Ugen før denne episode havde medierne lanceret en hade kampagne rettet mod svenske patrioter. Blandt andet påstod de, at "højreekstremister" havde myrdet en 6 år gammel dreng i Tyskland, beskyldningerne var totalt ude af proportioner, og blev senere bevist som værende løgne. Tæv ham til døde! En pige skriger det som et ønske til den aggressive bande, som allerede fået har tænkt sig at opfylde hendes bøn. Banden ved, at det er mere end almindeligt accepteret at angriber mennesker, som de mistænker for at være racister. Et par dage tidligere har de fået grønt lys fra højeste sted. Den svenske statsminister, Göran Persson, har i en artikel, i en af de største aviser i Sverige, udtalt omkring nationalister at "Vi vil knuse dem". Den multietniske bande er denne nat fuldstændigt indstillet på, at hans ord skal blive lov.

Da angrebet starter indser drengen hans forsvarsløse position, alene mod en blodtørstig bande bevæbnet med trækøller og andre ting som kan bruges som våben. Han forsøger at tage flugten ved at kaste sig op på køleren af en forbipasserende bil. Han bønfalder køreren, "Hjælp mig" i håbet om at chaufføren vil bringe ham I sikkerhed. Et af bandemedlemmerne råber noget til føreren af bilen, og han prøver at ryste drengen af bilen ved at køre frem og tilbage. Drengen holder fast, velvidende at hans liv er på spil, men banden trækker ham ned på jorden. Bilen kører væk og angrebet fortsætter

Nu begynder et voldsomt overfald, banden bliver ved med at sparke og slå ham gentagne gange på både hoved og krop.
På dette tidspunkt returnere en af bandens medlemmer, som var gået for at hente sin ældre bror. Han begynder at hoppe på hovedet og nakken af den næsten bevidstløse dreng. Den ældre bror kommer for at tage sig af en af disse ondskabsfulde racister, som "myrder små børn" og er en trussel mod demokratiet, og han føler nu hadet i sin kroppen. "Flyt Jer, jeg har en kniv", råber han i begejstring mens han skynder sig frem til den livløse dreng med en kniv i hånden.

De andre bandemedlemmer gør plads for Khaled Odeh, som sætter sig overskrævs på drengens ryg. Han hæver og sænker kniven igen og igen. Efter at have stukket drengen mindst 4 gange i ryggen brækker bladet i to. Khaled tager så drengens hoved og begynder at trække det bagover.

Han føler et brændende had mod den molesterede unge dreng, en dreng som han ved truer demokratiet, en dreng som myrder små børn. Han ved, at den drenge skal knuses. Så han bestemmer hvad der skal ske "Jeg slår ham ihjel" går gennem hans hoved, idet han tvinger det der er tilbage af kniven ned i drenges hals.

Tilfreds med, at han har frelst samfundet fra en racist, rejser han sig op på hans fødder, blodet som dækker hans hænder er stadigt varmt. Han kigger sig omkring og råber til menneskerne omkring ham at ingen har set ham. Så løber han væk med sin bror efter ham. Resten af bandens medlemmer går hver sin vej og forsvinder. "Knus racismen" råber en fra skyggerne.

Men Khaled Odeh var blevet set. Den svenske pige, som var vidne til det brutale overfald løber hen til drenge med tårer i øjnene. Drengen prøver at rejse sit hoved, men forgæves. Hans tøj er dækket af blodet som pumper ud af halsen på ham. Han gisper efter vejret, ud af hans mund kommer en rallende lyd da hans hoved igen falder til den kolde jord. Livet løber ud af Daniel Wretström mens pigen desperat forsøger at redde ham. Mens Daniel stadigt var i live fyldte han sine omgivelser med latter og glæde. Familie og venner beskriver ham som medfølende, rar og meget populær. Flammen i hans øjne blev slukket, da han var bare 17 år gammel og havde et helt liv foran sig. Min søn Daniel var en sød og dejlig dreng med et blink i hans øjne fortæller hans Mor os. Han bragte glæde med sit humør og hans jokes. Det var ikke altid en solstråle historie, men alt hvad vi gik igennem sammen bragte os tættere og tættere på hinanden. Han fandt ro og afslapning når han fiskede, og han kunne sidde i båden i timevis, bare og nyde freden. Jeg lærte snart at undgå, at lade Daniel komme ind I en fiske forretning, for det tog altid en evighed før han kom ud igen. Han elskede at fiske, at møde piger, at spille trommer og hans familie. I mine øjne var han en pragtfuld dreng som jeg var meget stolt af. Hvis vi engang imellem blev uvenner var hans ord "undskyld" meget vigtigt. Han sagde tit "Mor, jeg elsker dig" og at hans venner hørte det var ikke flovt for ham. Daniel var en dreng, som gjorde store indtryk på alle han mødte, og han vandt mange menneskers hjerte. Hver gang jeg kigger ud af vinduet over på Daniels lille hus, ser jeg et mørkt vindue, lysene er slukket og jeg spørger, hvorfor tog de dit liv?

Det retslige efterspil er blevet beskrevet som en farce, hvor dommere og jury medlemmer erklærede Sveriges unge for forbrydere uden nogen rettigheder. Morderen, Khaled Odeh, blev dømt for vold med døden til følge med straffen som psykiatrisk behandling, da retten kom til den konklusion, at han led af sindssyge i gerningsøjeblikket. Når en dom bliver formuleret på den måde, er det ikke unormalt, at den dømte bliver erklæret rask efter et år og løsladt. Kun 6 af hans kammerater blev retsforfulgt. Tre af dem blev idømt 40 timer samfundstjeneste og kontakt med den sociale system. To af de sidste blev dømt til at betale 1800.- svenske kroner i bøde, og den sidste blev løsladt på prøve og idømt en bøde på 1800.- svenske kroner. Er en svensk drengs liv ikke mere værd?? Mindre end en fartbøde??

Du er langt fra alene i, ikke at ville have samfundet ødelagt og brutaliseret. For at holde mindet om en af de unge svenske borgere, hvis blod er blevet spildt på samfundets alter, i live, så er der en årlig minde march, ca. på årsdagen for mordet. I 2001 samledes 1400 demonstranter for at protestere mod den stigende vold mod svenskere. Det mindste vi kan gøre er, at deltage i den minde manifestation og øge vores modstand mod den negative sociale ændring. Enhver som er imod multikulturel vold er velkomne!

Så rejs dig og vær' med til at minde Daniel Wretström i Salem 2002

Marchen bliver holdt den 7. december 2002 kl. 1600

For mer info send mail til kontakt



Read the article about the memorial march for Daniel Wretström in Salem 2002 [ Click here ]

Watch video footage from the memorial march for Daniel Wretström in Salem 2002 [ Click here ]

"Daniel Wretströms eftermäle" är en minnesskiva tillägnad Daniel där en del av vinsten går till Salemfonden. Beställ skivan från Nordiska förlaget.

En av låtarna på skivan spelades även på minnesstunden för Daniel som hölls en vecka efter mordet. Låten, som heter Till minne av Daniel Wretström, kan du lyssna på genom att [ klicka här ]

Om ni vill länka till Salemfonden, använd då gärna någon av våra banners som du kan hitta genom att [ klicka här ]

 


 

Sitemap